Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°
vaagnede dengang i vor Bevidsthed et Par
Vers af en Digter, vi aldrig have mødt, men
som efter vor Smag staaer meget højt,. nogle
Vers, der dengang nyligt vare skrevne og strax
efter komponerede af en udmærket Musiker.
Havet skvulpede den Aften, og Versene sang:
«Nu ganger den lyse Dag paa Held,
Allerkjæreste min, Godnat!
Og Lange-Müllers Melodi dertil gjentog:
«Godnat, Allerkjæreste min, Godnat.
Ret aldrig stander saa klar som Du
En Stjerne paa Højeloftsbro.»
Billedet bliver et helt andet; det bliver til
en orangegul Strimmel af halvslukt Solnedgang;
et stort Løvtræ strækker sine Grene ud derover.
Der staaer i Profil mod den kolde Aftenglands,
selv noget kold i Farven, en blond Dame i
højhalset Dragt med en Rose i Haanden.
Den Haand har aldrig selv først rakt sig ud
for at gribe en Mandshaand, langt mindre for
at føre den op til Munden og kysse den.
Tvertimod for selv at faae Tilladelse til at kysse
denne lille Haand blev det nødvendigt i lange
Tider at tænke og tale som en Kavaller.
Hver har forresten sin Smag, vor egen
beroer maaske paa Fordom — eller hvad er
det nu, det hedder med et mere ejendommeligt
Udtryk? Oui, c’est ça: paa Fordummelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
