- Project Runeberg -  En Maaned i Orienten. Flygtige Skizzer /
68

(1887) [MARC] Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

ikke har oplevet en Tordenskylle i Syden, gjør
sig intet Begreb om, hvad et Skybrud vil sige.
Paa Dækket staaer Vandet tommehøjt som en
hel Sø, hvis Bølger bogstavelig skumme frem
og tilbage ved Skibets Slingren, ikke at tale
om de Skvalp, der tages ind udenbords fra.
Det første, jeg møder paa min Flugt ned i
Kahytten, er mit Blækhus. Det er tumlet ned
fra Bordet og har, som Sporene vise, af
Forskrækkelse løbet hele Salonen rundt. Nu gjør
det, sølet som det er, et Forsøg paa at springe
op i Skjødet paa sin Ejermand, men faaer i
rette Tid et Spark. Dørene, som fra de enkelte
Sovekabiner føre ud til Fælleskahytten, smække
op og smække i; de røde Silkeforhæng indenfor
flagre som Faner op imod Loftet, og Plakaten
paa Væggen med Forbud om at løge i Salonen
har endelig indset, at den hænger der til
ingensomhelst Nytte, og vrider sig nu paa sit Søm
for at slippe løs fra den Bestilling. Halløj, der
kommer en Kuffert. Flere Gange har den tittet
ud af sit Lukaf som en Kjøter ud af sit
Hundehus, nu farer den med Et frem og napper
En i Skinnebenene, saa man skyndsomst humper
op paa Dækket igjen og resigneret lader sig
gjennembløde.

Heldigvis stillede Vejret noget af ved
Middagstid; ellers vilde man neppe have faaet
megen Fornøjelse af den fortrinlige Makrel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:06:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltorienten/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free