- Project Runeberg -  En Maaned i Orienten. Flygtige Skizzer /
84

(1887) [MARC] Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

sukker stadigt under Aaget af uindskrænket
mo-hammedansk Vilkaarlighed. Haardere dog end
nogen menneskelig Magt handler selve Naturen
med Chios, den skjønneste blandt Archipelagets
skjønne Døttre. Med korte Mellemrum hærges
Øen af Jordskjælv, der synes tilsidst at maatte
gjøre den ubeboelig. Da vi besøgte den, laa
efter Rystelsen i 1884 omtrent en Trediedel af
den smukke lille Stad i Ruiner. Navnlig havde
det sydlige Kvarter, hvor vi under vort Ophold
aflagde et flygtigt Besøg, lidt saa meget, at
det nærmest gjorde Indtryk af en eneste stor
Bunke Grus og Murbrokker, mellem hvilke
stedvis et Hus endnu var bleven staaende med
sprukne Mure, støttede af Træstiver, medens
hist og her Fyldet allerede var ryddet afvejet!
og nye Bygninger opførte paa Tomten af de
gamle. Nærmest ved Kysten havde
Ødelæggelsen været størst. Kaptajnen fortalte, at han
just var gaaet ud fra Chios samme Dag, neppe
en Time før Katastrofen, og endnu befandt sig
under Kysten af Øen, da Ulykken indtraf.
Efter hans Beretning havde man paa Skibet
mærket et stærkere og strax derefter to svagere
Ryk, som om et Par gigantiske Hænder havde
grebet Fartøjet i begge Stavne og vrikket det
et Par Gange frem og tilbage. Men Søen
havde, saa underligt det lyder, været blikstille;
kun var den et Øjeblik bleven graa som Støv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:06:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltorienten/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free