Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Akkompagnementet, der vaktes ved Bølgens
klingende Løb og de faldende Stænk i arpeggio.
Lanternen er hejset i Fokkemasten; Mørket
begynder at brede sig, og der bliver roligt paa
Dækket. Kun forude ved Folkenes Lukaf
lyder der livlig Samtale og Raslen af
Blikkander og Tallerkener. Det er vore
Jerusalems-farere, som ere komne paa Benene og nu
indtage deres Aftensmaaltid sammen med den
Del af Kommandoet, der for Øjeblikket ikke
er i Tjeneste. Den simple Matros behandler
i det Hele Pilgrimmene godt, hjælper dem med,
hvad han kan, og deler ikke sjeldent sin Mad
med dem. Men iøvrigt føre disse «Guds Folk»
et lidet lysteligt Liv ombord. At de ofte
baade fryse og sulte, faaer endda at være,
dertil er den russiske Bonde fra Barnsben vant;
kun er det ærgerligt at se en eller anden
Græker i tærnet Jakke og med tyk, forloren
Guldkjæde henad Vesten, men forresten
Dæks-passager lige saa vel som de andre, skubbe til
dem med Albuerne og spytte, naar de komme
hans konstitutionelle Ligeberettigethed for nær.
De fine Kahytspassager holde sig paa
Afstand fra Pilgrimmens Faareskindspels og
Transtøvler eller more sig over den Gravitet, med
hvilken han sidder og staver sig gjennem sin
Evangeliebog. At Skibets Officerer se surt til
«Guds Folk», kan være naturligt nok, thi Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
