- Project Runeberg -  En Maaned i Orienten. Flygtige Skizzer /
127

(1887) [MARC] Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127

hellige Sted. Det forbauser os; Tolerance er
ellers en af den russiske Kirkes ubestridelige
høje Egenskaber. Muligvis har der været en
Intrige med i Spillet, en Intrige fra
Gejstlighedens Side, ikke mod den unge Mand selv,
men kan hænde mod den energiske Konsul,
der ved hans Bortgang mistede sin bedste,
mest trofaste Støtte. Intriger florere sagtens
allevegne, hvor der er Mennesker sammen med
Mennesker; sørgeligt er det kun, at de synes
at trives allerbedst som Ukrudt og brede sig
allerfrodigst netop paa Jerusalems Jordbund.
Men herpaa ville vi for Øjeblikket ikke tænke
mere; nu have vi faaet Ansigt og Hænder
vaskede rene og Støvet banket ud af Klæderne.
Det kunde til en Afvexling gjøre godt at prøve
paa ogsaa aandelig talt at faae Støvet rystet
af og for et Øjeblik ogsaa indadtil komme til
at se saa rene og anstændige ud som muligt.
Saa kunne vi gaae en lille Gang, blot for et
Kvarterstid, lige frem ad Vejen uden at se os
synderligt om hverken tilhøjre eller tilvenstre.

Solen brænder over den golde Klippegrund
og Vexellererne og de Handlende, som have
opslaaet deres Telte udenfor Indhegningen
omkring det russiske Terræn, forfølge os med
højrøstede Tilbud; vi lade dem uændsede.
Under Resterne af et middelalderligt Kastel,
det saakaldte Davidstaarn, paa Stedet for det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:06:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltorienten/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free