Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
punktet mellem os var en kjær og nær fælles
Bekjendt i Petersborg, en med Aand og Hjerte
lige rigt begavet Mand, flittig som den
simpleste Cancelliskriver og mild mod alle Andre
end mod sig selv, en Mand, der aldrig er
bleven overmodig og stadig er vedbleven at
være fattig, o Vidunder! fattig næsten indtil
Trang, skjøndt han sidder øverst i Czarens
Raad. Det er Ruslands Aristides.
«Hils ham kjærligt,» sagde Patriarchen
sidste Gang, vi saaes, bed ham ikke glemme
m’to Jeg trænger til ham, og sig ham, at jeg
gjør, hvad jeg kan.»
Med Hilsenen gav han mig et
Helgenbillede at overbringe. Jeg rejste mig for at
tage Afsked. Patriarchen tøvede et Øjeblik,
betragtede mig med sine gode Øjne og rakte
mig derpaa den smukke udskaarne Rosenkrands,
han selv bar.
«Gjem den som et Minde om den hellige
Grav,» sagde han. «Ikkesandt, De kan jo nok
tage den? Vi bekjende dog Beggeto den samme
Frelser!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
