- Project Runeberg -  En Maaned i Orienten. Flygtige Skizzer /
174

(1887) [MARC] Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

Æresvagt med bestaaende af to Mand og en
Underofficer. Saaledes eskorterede begav vi
os fra Vest gjennem en Indgang, der synes at
svare til den ene af Oldtidens Kongeporte, ad
en bred Trappe op paa den allerede af
Salomon planerede og udvidede Overflade af Moria
Bjerg, den største og smukkeste, for ikke at
sige eneste, aabne Plads i Jerusalem. Spredte
Palmer og Smaagrupper af Acacier og
Figenmorbærtræer skygge hist og her over en
Marmorkumme med et Springvand under en
Kuppel baaret af lette Søjler. Stedvis i den vide
flisebelagte Gaard staae pyntelige smaa Kiosker
med en gylden Halvmaane svævende over det
spidst tilløbende hvælvede Tag af Form som
et Æg, der er skaaret over paatvers. Øjet
fryder sig over deres fine Omrids og matte,
hvide Alabasterskjær med Tegninger af Guld
og Blaat, men hvortil de tjene, vide vi ikke,
lige saa lidt som vi forstaae Hensigten med en
lille yndefuld Architekturfrembringelse i Form
af en Thronstol under aaben Himmel, opført af
forskjelligtfarvede Marmorstykker og bedækket
med Arabesker af Mosaik. Foran os ved
Randen af et marmorindfattet Bassin, hvis brede
Vandflade udstraaler Kjølighed, ligge en Snes
af Profetens Børn paa Knæ og tvætte Ansigt
og Hænder, før de træde ind i Moskeen. Af
den Art Marmorbækkener findes flere paa Tern-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:06:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltorienten/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free