Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
blive farlig; den ender ofte med en
Blodfor-raadnelse. Meget hører der ikke til for at
paadrage sig den, og Peter Isajewitsch havde
begaaet den store Uforsigtighed efter Skik og
Brug at tilbringe en hel Nat i
Opstandelses-kirken liggende udstrakt i Bøn paa det klamme,
raakolde Flisegulv. Til at komme uskadt fra
et saadant Foretagende var han trods sin
kjernesunde Natur dog for gammel og for lidet
vant til Stedets Klima. I det Hele taget bliver
det i Jerusalem let noget for meget af det
Gode med de uafbrudte Andagtsøvelser og
bestandige Knæfald. Endogsaa her i ei Aksa, i
den tyrkiske Moské, viste man os en udhulet
Sten, der skulde forestille Krybben fra
Bethlehem. Ulemaen trak et Par Voxlysstumper op
af Lommen, tændte dem og klæbede dem
fast til Stenen med Opfordring til os alle om
at knæle ned for den. Snarere morsomt end
stødende lød hans Forsikkringer om Stenens
Ægthed med den noget burleske Gjentagelse
af de faa fremmede Ord, han havde opsnappet;
«bon, bon, charosch, very nice» paastod han i
Et væk. Alligevel laa der noget sympathetisk
i den Agtelse, med hvilken han paa Arabisk
udtalte Ordene: Issa ben Mirjam (Mariæ Søn),
og der kom et Udtryk af Skuffelse tilsyne i
hans Ansigt, da Ingen vilde knæle. Ærlig
talt, Stenkrybben fra Bethlehem i ei Aksa kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
