Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
dets Grund. Adgangen til Haram-es-Scherif
er ikke i højere Grad forment Jøderne end de
Christne, men ingen troende Jøde vil vove sig
ind paa Pladsen, af Frygt for uforvarende at
komme til at træde paa det Sted, som engang
optoges af det Allerhelligste.
Ganske mærkelig er Jødernes Stilling i
den hellige Stad. Man kan, med Rette eller
med Urette, føie Antipathi mod Racen; paa
dette Sted i ethvert Tilfælde vilde
Retfærdighedsfølelsen gjerne betragte dem som Herrer
paa egen Grund, som den oprindelige
Befolkning, der idetmindste ifølge en moralsk Ret
kunde kalde denne Jordbund for sin Ejendom,
om de end allesteds ere og sommetider selv
ville være Fremmede. Men ogsaa her, og
maaske fortrinsvis her, gjøre Jøderne Indtrykket
af ikke rigtigt at føie sig hjemme. Det er,
ligesom om de vare uden Beskjæftigelse i den
stille Stad, hvor intet andet Liv rører sig end
det strengt religiøse. I Virkeligheden ere ogsaa
de fleste af Stadens Israeliter kun Pilegrimme,
der enten for egne Midler eller underholdte af
de talrige milde Stiftelser, som mosaiske
Rigmænd i det fjerne Vesten have grundet her,
tilbringe de sidste Dage af deres Liv i
Jerusalem for sluttelig at blive lagte til Hvile i
Josa-fats Dal. Mange af dem ere fattige, men
ogsaa de Rigere blandt dem klæde sig ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
