Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Klippespids. Tilvenstre for Vejen bøjede to
heldende Palmer sig i Korsform ud over et
Klostertag. Det var Emaus. Saa blev det
mørkt, og Maanen kom op. Nogen Tid efter
saae vi fra Bjergpassets højeste Punkt i flere
Miles Afstand dens Glimt brede sig ud og
flimre over en Dug af gyldent Spindelvæv. Det
er Havet. Ud over det gaaer Rejsen mod Syd.
Paa den tredie Dags Morgen dukkede i
det Fjerne en sort Prik op af Bølgerne. Prikken
voxede og forlængede sig til en lodret Streg,
til et højt, slankt Taarn, et Fyrtaarn. Lidt
efter lidt kommer en Gruppe Huse tilsyne ved
dets Fod, men Land er der ikke at øjne. Dets
Nærværelse antydes kun af en lang, skinnende
hvid Skumstribe, som begrændser den violblaa
Havflade. Først da vi en Timestid efter kaste
Anker bag Fyrtaarnet indenfor den store
Bølgebryder midt i en Skov af Master faae vi Syn
paa Landet, lavt, fladt Land uden Plantevæxt;
paa begge Sider af Havnen, hvor vi ligge,
voxe Kulmagasiner, Pakhuse og
Maskinværksteder op af Sandet, men længere inde breder
Ørkenen sig som et jevnt, brungult Sandtæppe
under en mørkeblaa Himmel med graalig,
dirrende Støvdise i Kimmingen. Et Stykke inde
i Landet rejse sig midt i det gule Sand
Masterne af et Fregatskib; lidt bag ved det komme
igjen tre Master tilsyne over Jorden, og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
