Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Snart befinde vi os udenfor Byens Grund.
Ovre paa den modsatte Bred af Mahmudiye
strække Kjøkkenhaver og Majsmarker deres
frodige Grønt helt ned til Vandkanten; Lyden
af Menneskestemmer og Brægen af Faar slaaer
os imøde derovrefra; i den stille,
gjennemsigtige Luft staaer Røgen ubevægelig som en
Søjle over en af de låve, bikubeformede
Jordhytter.
Vi møde en Araberpige, som med en
Kjæp driver et Par sorte, bøffelagtige Køer
foran sig. Hendes Haar er lagt i mange tynde
Fletninger, der holdes sammen i Nakken ved
et Baand af Majskjærner, trukne paa en Snor.
Slør bærer hun ikke. Kun vender hun Hovedet
bort, da de Fremmede kjøre hende forbi, og
trækker naivt sit eneste Klædningsstykke, sin
grove, mørkeblaa Skjorte, helt op over Ansigtet.
Egnen begynder at blive øde, og
Skumringen falder paa. Vi have fjernet os fra
Mahmudiyekanalen; Vejen fører paa en
Dæmning over et Hjørne af den halvtudtørrede
Mareotissø, en vidtstrakt Sump med aabne
Pletter Vand, der i Solnedgangen skinne ildrødt
mellem sorte Tuer. Et Stykke længere henne,
under en lav, bråt Skrænt, ligger ved
Vejkanten en Gjenstand, der ser ud som et væltet
Trug. Det er en gammel Stensarkofag; dens
ene Hjørne er slaaet af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
