Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
setter af lyst Guld og blaa eller grønne
Mosaikstjerner. En Skare tiggende og skrigende Børn,
Efterkommere af Stedets fordum talrige
Tempeltjenere, ligge og rode i Sandet udenfor
Hytterne, som nu ere klistrede op til de
farve-straalende Ruiner; leende og sladdrende,
puffende til hinanden og gribende fat i den
Fremmede, følge de os ind i Sultan Barkuks og
Kait-Bejs Mausoleer, hvor ingen Dervisch mere
byder den Indtrædende at drage Skoene af.
En af de Smaa snubler over en løsreven Sten
i Gulvet og falder, lige saa lang eller saa
stumpet som han er, omkuld foran den
regnbueglimrende Mosaikindfatning om Nischen, der
angiver Retningen, i hvilken den Troende skal
vende sig med Ansigtet mod Mekka.
Istedetfor at tage sig af den lille vrælende Dreng,
trækker hans Søster mig gjentagne Gange i
Ærmet og siger stille, med indsmigrende
Stemme: «bakschisch, ei chawadja!» Tilhøjre
for Nischen staaer en Slags Prædikestol,
Mim-bar, troer jeg, den hedder paa Arabisk,
kunstfærdigt, i sælsomme Snørkler udskaaret af en
Træart, der i Tidernes Løb er bleven sort og
sprød som Kul. Meget ramponeret er den
allerede; Haanden griber om et fremspringende
Ornament for at bryde det af, men trækker
sig atter sky tilbage, som om den havde været
i Færd med at begaae en Helligbrøde. Gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
