Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
det maa være drøjt at skulle gjøre en
Elskovs-erklæring paa Tydsk. Retfærdighed fordrer
dog tilstaaet, at Germanerne som oftest ere ret
elskværdige overfor Danske, gjennemgaaende
langt mere end Svenskerne, der, naar det
kommer til Stykket, ikke kunne lide os, hvortil de,
ærligt talt, heller ikke have synderlig Grund.
Kun en eneste Gang i vor grønne Ungdom er
det paa en Restauration i Moskwa hændet os,
at et Kompagni Tydskere, som det syntes uden
Anledning, trængte sig ind paa os; en af dem
haanede vort Fædreland. Han fik rigtignok en
Slåt 01 i Ansigtet derfor, men Sagen endte
desværre med, at Danskeren fik Knubs. Dog
ere Tildragelser af denne Art sjeldne; det er
velgjørende at kunne tale godt om dem, man
ikke holder af. Vi stod i Berlin i den store
«Ruhmeshalle» og betragtede mellem mange
erobrede Flag og Standarter en højrød Fane,
hvis hvide Kors næsten var forsvundet under
Skjolder og Blodpletter. I Dugens ene Hjørne
var en beskreven Papirslap fastgjort. «Ja, ja»,
sagde en Tydsker, som nogle Øjeblikke havde
lyttet til Sproget, han hørte tale, «sein Name
ist daran geschrieben. Wer eine dänische
Fahne nimmt, der ist ein Held!» — Der
vat-noget Godt, noget virkelig Smukt i den Maade,
paa hvilken Ordene bleve fremførte; jeg hilste
paa ham derfor, og han rakte mig Haanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
