Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
tog imod mig med gode, milde Ord, baade
mange og smukke. Flere Aar bleve hurtigt
gjenoplivede og gjennemlevede i de faa
Minutter, som vare tilbage inden Togets Afgang.
De to danske Herrer bragte selv den
fremmed-fødte Frue, som nu var bleven deres
Lands-mandinde, til Sæde i en klart oplyst Waggon,
over hvis Pillespejl paa en Porcellænsplade i
Væggen skinnede Ordet: DANMARK.
«Ne nous oubliez pas, Madame. De taler
jo Dansk, saa det er en Fornøjelse. Farvel,
farvel! Paa Gjensyn i Rungsted!» —
— Morgenen begyndte at grye. Dæmrende
i det første, svage Dagskjær laa en
Landsbykirke oppe paa en Bakke; et Stykke Ungskov
trak sig over Skrænten ned mod en stille,
dampende Sø. Toget standsede. En Konduktør i
preussisk Uniform smækker Døren op.
«Rothen-krug!» Døren smækkes atter i. «Fertig!»
Jeg spejder ud i Skumringen. Derhenne
ligger en straatækt Bondegaard med hvidtet
Stuehus og tre sammenbyggede Længer. Et
Stykke derfra løfter en Gruppe Elletræer sine
mørke, runde Kroner op af den hvide
Mosedamp. Hvad er det for en lille rund Jordhøj
tilvenstre for Sporet; der staaer en malet Pæl
ved Siden af den, men det er for mørkt til at
skjelne Farverne. Der er atter en Jordhøj og
atter en Pæl. Jernbanepiben skingrer, og Toget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
