Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Socialdemokratiet i Danmark, ved Oskar Jørgensen, med 3 bilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOCIALDEMOKRATI ET
I DANMARK. . • . o 0
VED oooooooooo
OSKAR J0RGENSEN. 0000
Jor 31 Aar siden lagdes Grundstenen til det
socialdemokratiske Parti i Danmark. Socialismen var den Gang ganske
ukendt her i Landet. En ung Laege, Frederik Dreyer, havde
ganske vist i 1852 gjort et Forsog paa gennem et lille
Ugeblad, at slaa til Lyd for Socialismen, en tidlig Dod forhindrede
ham i at fortsaette og Bevaegelsen dode hen.
Forst i 1871 traadte Socialismen paany offentlig frem her i
Danmark, og da det forste Haefte af Louis Pios »Socialistiske Blade«
udkom, hvilket skete den 24de Maj, fandt Socialismen en betydelig bedre
Jordbund end den tidligere Dreyer’ske Bevaegelse havde fundet. Den
12te Juli udkom 2det Haefte af »Socialistiske Blade< og ca. en Uge
efter, nemlig den 21 de Juli, udkom det forste Numer af Ugebladet
»Socialisten«, som det folgende Aar udvidedes til Dagblad og senere
antog vort Blads nuvaerende Navn »Social-Demokraten«. Der var
saaledes allerede med det. forst udkomne Haefte lagt et ganske solidt
Grundlag for Bevaegelsen, og da der umiddelbart efter at de forste
Numre af »Socialisten« var udkomne, toges fat paa at danne en
organisatorisk Ramme for Partiet, en Afdeling af den store,
inter-nationale Arbejderforening, lykkedes dette over al Forventning. Efter
ca. en Maanedstids Forlob talte »Internationale»s danske Afdeling 700
Medlemmer, et Antal, der snart forogedes til Tusinder. Endskont
Bevaegelsens egenlige Ledere endnu ikke var traadt offentlig frem og
endnu var ganske ukendte udenfor en snaevrere Kreds, fremstod der
af Arbejdernes egen Midte Talere og lokale Ledere, der
sammen-kaldte Moder, agiterede mundtlig for Socialismen og oprettede
socialdemokratiske Organisationer.
Den 5te Maj 1872 forbod Regeringen og Politiet Arbejderne at
holde Mode paa Norrefaelled. Magthaverne marscherede op med en
hel Styrke af Militaer og Politi for at forhindre de da forholdsvis faa
organiserede Arbejdere i at komme sammen og tale om deres
Inter-esser, og det til Trods for, at Modets Formaal var saa fredeligt, at
man onskede nedsat en Voldgiftsret for at forlige en i Murerfaget
udbrudt »Skrue«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
