Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Erikson - Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Himmel, denne Jord skulde han nu aldrig se
mere. Hvor det var förunderligt! Allerede sneg
Giften sig om inde i ham, trak sig gennem fine
Vaeve, bröd sig en blåa Vej ind til hans Aarer;
om lidt fik han Krampe, lidt efter laa han stiv.
Han foler tydelig en bitter Smag i Munden, og
at hans Tunge rynker sig mere och mere
sammen. Saa gor han meningslose Fagter med
Ar-mene forat se, hvormeget han allerede er dod,
begynder at tælle Træerne omkring sig, kommer
til ti og opgiver det. Nej, skulde han do, virkelig
do nu inåt? Nej, aa, nej, vel? Nej, ikke inåt;
hvad? Hvor det var förunderligt! Jo, han skulde
du, han förnam saa tydeligt, hvorledes Syren
gjorde sin Virkning i hans Indvolde o. s. v.r.«
Nagels yrselfantasi under sjukdomen: >Han
havde udspekuleret en ny Maade at rense Fru
Stenersens Rips for Lus; den bestod i, at han
en vakker Dag gik ind i en Butik og kobte et
Blikspand med Parafin, derpaa begav han sig
ud paa Torvet, tog sine Sko af og hældte dem
fukle af Parafin. Saa tændte han lid paa dem
begge, paa den ene Sko efter den anden, og
endelig dansed han rundt dem i bare Stromperne
og sang til. Dette maatte ske en Formiddag,
naar han blev frisk igen. Han skulde lave en
formelig Cirkus af det, en hel Hesteopera, og
han vilde smælde med en Svobe.>
I Nagels zigzagfantasier hoppar hans tanke
från Gladstones förkylning till ett själfmord i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
