Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Forviklinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Et Aar forflod.
Jeg var ätter igen paa gamle Tomter
og vandred en Aften en kendt, kendt Vej,
Da kommer hun mig imöde
med tredobbelt blåa og tredubbelt blanke 0jne,
ja, og en Mund, jeg ikke kendte igen.
Din ring, sagde hun, din Forlovelsesring, den har
jeg fundet
igen. Nu skal den icke trykke dig mer, min
Elskede, jeg har
ladet den göre större. Du kender den nok igen?
Og jeg saa paa hendes 0jne og saa paa hendes
Mund,
og jeg saa ogsaa paa Ringen,
men jeg kendte intet igen.
Nej, Kære, den Ring er vi uheldige med, sagde
jeg. Se selv,
den passer mig ikke. Nu er den saa alltfor stor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
