Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Om Guds Ord - I Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Blod, og heri stemte den ydre Befaling overens med
Guds velbehagelige Villie.
11. Indvending Gud lod Folket i Ninive vide,
at han vilde ødelægge Staden inden 40 Dage, men gjorde
det dog ikke. (Dette Exempel anfører ogsaa Beza).
Svar. Gud truede rigtignok Ninive med Under-
gang, men kun saafremt det ikke vilde omvendesig. Efterat
Staden havde gjort Bod i Sæk og Aske, hvad Under da,
at han skaanede den? Hvem vil sige, at Guds ydre kund-
gjorte Villie her strider mod den indre skjulte?
111. Massonins har følgende Indvendinger: Gud be-
faler Pharao, at han skal lade Jsraels Børn fare, at
de kunne tjene ham. 2den Mosebog 5 V. 1 og 9 V. 1,
Dog siger Gud derhos: Jeg vil forhaerde Pharaos
Hjerte.« 2den Mosebog 7 V. 3 flg., !,vilket ogsaa skede·
2den Mosebog 10 V. 27. Ligeledes: Gud havde sagt;
»En Overste blandt dit Folk skal du ikke forbande,« dog
dasSimei bandede David, sin Konge, sagde David: »Hek-
ren haver sagt til ham band David«. 2 Sam. 16, 18.
Ligeledes: Gud har udvalgt Jerusalem til at alle Israe-
liter skulle komme derhen for at forrette sin Gudstjeneste-
Ps. 122· V. 4. Men da Jeroboam blev Konge over de
ti Stammer og bragte Folket fra Jerusalem til Dcm og
Bethel til dets Guldkalve, sagde Herren, han havde
gjort det.
Første Kongernes Bog 11, 31 og 12, 24»
Svar (J1). Guds alvorlige Villie var, at Pharao
skulde lade Jsraels Børn fare, og den ydre Befaling
stemmer her fuldkommen overens med hans hemmelige
Villie, ellers vilde han ikke have føiet de stærke Trudsler
til sin Befaling og saa alvorlig straffet Foragten for Be-
falingen·
2den Mosebog 5. V. 1. 8, 1. 10, 3. 4. 2.
Thi dersom Gud ifølge sin velbehagelige Villie havde
villet, at Pharao ikke skulde lade Jsraels Børn drage,
saa kunde Pharao ikke have været strafskyldig, fordi han
havde gjort det, som var den hellige Gud velbehageligt·
Dog, man maa i Pharao’s Historie vel skjelne en dobbelt
Forordning aqud, af hvilken den første kommer fra Gud
som en Lovgiver: »Jeg vil, at Pharao skal lade Folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
