Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Om Guds Ord - III Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Lutheranernes Bevis.
At man maa bedømme Troes-Sager efter den hellige
Skrift som eneste Regel og ikke efter Fornuftens Rettesnor·
For det første Det som er over Fornuften, det
kan iikke blive bed-ømt efter Fornuften.
Troens Hemmeligheder ere jo over Fornuften. Hvor-
ledes skulde man da kunne bed-ømme dem efter Fornuften?
For det andet. Gud har med Hensyn til Erkjen-
delsen og Bedømmelsen af Troesartiklerne ene og alene
henvist os til den hellige Skrift som en Rettesnor for vor
Tro. Joh. 5. V. 39., Luc. 16. B. 29., Efaias 8.V.20.,
2 Tim. 3. V. 16. Saaledes kunne vi blive fuldstændig
underrettede, saa at vi ikke behøve at løbe til en anden
Brønd. 1 Thess. 5. V. 21., 1 Joh. 4· V. 1.
For det tredie. Fornuften er iTroesfager ganske
blind og formorket Math. 11 V. 27, Cap. 16. V. 17,
1 Cor. 2, 5, 14, Ephes 4 V. 18. Følgelig kan den i
Troes-Sager ikke være Dommer.
For det fjerde. Vi skulle meget mere tage For-
nuften fangen under Troens Lydighed, 2 Cor. 10 V. 4,
5; og ikke med Nikodemus gruble over Hemmelighederne1
»Hvorledes kan det gaa ti"l?« Joh. 3 V. 4. Thi Gud
formaar at gjøre langt overflødigere, end vi bede eller for-
staa. Eph· 3. Derfor bliver ogsaa Abraham rost, fordi
han har troet tiltrods for Fornuften. Rom. 4 V. 18.
Betragt ogsaa Syreren Naamans Exempel, skildret i 2den
Kongernes Bog 5 V. 12 og Apoftelen Thomas’s Exem-
pel, Joh. 20 V. 25, 29.
For det femte. Hvis vi ville indrømme Fornuften
Magt til at dømme om Troes-Sager imod Skrifteu, faa
lukke vi Port og Dør op for Socinianerne til formedelst
Fornuften at angribe de allerhelligste Hemmeligheder om
— den hellige Treenighed, og om Guds Søns Bliven
Menneske. Thi ogsaa disse føre stedse i Munden, at Gud
ikke vil, at Menneskene skulle tro noget, som er ufatteligt,
hvad fordum Zwingli i Aaret 1526 dristig nok sagde,
hvilke Ord Philip Melanchton nøie har bemærket og op-
taget i den Augustanske Bekjendelses Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
