Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et halvt dusin lommetørklær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
ren og god og laa i vognen sin, stod Bildit og kjørte
ham. Han skulde egentlig ikke vænnes til den kjørin
gen, men Bildit følte sig saa stor og voksen, ligesom
hun var med om at passe ham og ofre sig for ham
— for var ikke han kommet, saa havde hun nu
ganske sikkert faat gaa paa danseskolen. —
«Kom md til mig du Bildit,» kaldte moren, «saa
skal du se, hvor hyggeligt jeg har gjort det for
dig.»
Mama havde lagt i ovnen og tændt lampen i
dagligstuen. De var ellers aldrig i dagligstuen nu
paa vintertiden, uden om søndagene, og børnene fik
heller ikke være der, for der stod saa meget smaat
nips paa etagererne, og saa laa der broderte stykker
og sofapuder paa alle stolene. Men det var det dei
ligste, Bildit vidste, bare at faa gaa og se paa alle
tingene, saa meget pent, der var: foran hvert vindu
stod der en sort søile med en aspedistria i majolika
krukke, og paa marmorkonsollen mellem vinduerne,
foran pillespeilet stod der et ur og to kandelaber
stager med glasprismer paa, og i det ene hjørne
mamas skrivebord med nips og fotografier paa over
det hele. Møblerne var tyndbente med grønt plysch
træk, og paa væggene var der en masse olje
malerier i guldrammer. Dem havde Bildits mama
selv malet, før hun blev gift, efter norske landskabs
kort og billederne i Moderne Kunst. Et førestillet
en nydelig dame med silketørklæde og guldpenger i
haaret; sidst Bildit havde barneselskab, havde hun
fortalt, det var hendes mama i maskeradedragt; men
Laila Brandt sagde: «Gid saa rart at din mor har
havt sort håar, og nu er det gult!» Saa maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
