Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et halvt dusin lommetørklær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
gange — han lugtet af odekolonje og tørret sig under
næsen med et fint, fint, kulørt silketørklæde.
«Aa gid, se paa han du, papa, saant fint lom
metørklæde — og saan skindkrave — aa gid jeg
havde den — er den ikke skrækkelig dyr, tror du?»
«Ved ikke, barnet mit. Det er den vist. Det
er en hamborgjude — han tjener penge han, kan
du stole paa.»
Bildit stirret paa ham, hver gang han strøg tæt
forbi dem. Thora Ødegaards gule krøller under skind
luen og hendes byste, der hvælvet sig som en vel
stoppet pude i den blaa spadserdragten, havde nok
gjort indtryk.
Iversen var et stort stykke af en kurtisør endda
— han var svært gode venner med frøknerne Øde
gaard — og han glædet sig svært til byturen. Da
baaden lagde fra bryggen, viftet han lystig til Bildit
paa bryggen, og Bildit viftet straalende igjen med
skolevæsken.
Sagfører Iversen kom fra en virkelig bedre mid
dag paa Gravesen og skulde hjem og klæ sig om.
Han havde bedt en liden kusine med i teatret til om
aftenen — en kusine, der var blit voksen og rigtig
kjæk og nydelig, siden han saa hende sidst. — Iversen
var glad, han var gaaet op til sin tante denne gangen
— sandelig var Tinken blit sød! Han stanset op paa
Egertorvet foran en manufaktur — i vinduet hang
der rigtig nydelig skindtøi — noget hvidt plyschagtig,
kraver for 1.50, lue 2.60, muffe 3.00 — det var noget
for Bildit det. Han skulde huske paa det. Stakkar,
hun var nu ikke elegant, som hun stod der paa bryg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
