Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
musikelever — men Uni, et rigtig stort talent, det
baner sig nu altid vei da, trods alle vanskeligheder
— det er jeg da sikker paa. Nei Gud, du med den
stemmen din — og saa vidunderlig du spiller, og saa
nydelig du er — du kan skjønne, du har en fremtid
for dig —.»
Dagmar skjænket vin og snakket.
«Aa, vi skulde ha det hyggelig sammen, du —
forfærdelig, og du skulde komme her ofte — og saa
blev du nok gift snart — med nogen af Christoffers
venner, fik dit yndige hjem — vi skulde faa det
knakende koseligt, du —.»
«Nei Uni,» sagde Dagmar og smækket fødderne
over hinanden, «livet er fan steike mig ikke saa
værst det.»
Uni kom nedover Karljohan igjen, hed i kinderne,
lidt tung i hodet. Nei, portvin paa formiddagen
var noksaa lurt. — Hun havde fulgt Dagmar op til
hendes svigermors dør; nu var det over torvtid, saa
hun fik gaa ned i en blomsterbutik —.
«Frøken Hirsch — De vil altsaa ikke mere kjende
Deres gamle venner?»
«Kjære — Thorne — er det Dem?»
«Saan til en viss grad ja.»
Sixten Thorne stod og hang med sine altfor skråa
skuldre og med et lidet jep paa sit runde, rødkindede
gutteansigt.
«Jeg sad paa en bænk deroppe altsaa, og saa
gaar De forbi, lyslevende, ser lige paa mig og hilser
ikke — ! Jamen det er ved Gud Uni Hirsch, siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
