Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Nei tak, Uni vilde ikke gaa med md paa Teater
kafeen og drikke et glas vin. Hun maatte hjem nu
— hun havde netop siddet oppe hos fru Keyser og
drukket portvin ogsaa —.
«Jamen kjære, vi kan jo faa noget andet — is,
Uni, lidt is i denne varmen. Neimen Uni, De er
blit saa — er det Storsand, det? Jamen saa til
Gunther da — til minde om gamle dage? Jeg tør
vædde, De har ikke været indom Gunther engang,
mens De var i byen — med Deres tanter, jasaa —
naa, det kan vel neppe kaldes nogen lysttur!»
Lidt efter sad de paa Teaterkaféen, hyggelig i
en krog. Uni nippet til isen — med albuerne paa
marmorbordet og hænderne foldet under hagen sad
hun og smilte koket til Thorne.
Nei, hun skulde reise imorgen. Og hun skulde
ud med tanterne om eftermiddagen. Det var aldeles
totalt umulig at møde ham —.
— Da hun kom forbi uret, var klokken næsten
et kvarter over tre. Det vil sige, hun kom over en
halv time forsent hjem. — Skidt! — Hun havde halvt
om halvt lovet at møde Sixten — det vil sige, hun
gik altsaa bort til sjøbadet, naar de andre havde
drukket kaffe — var han der, saa kunde de jo snakke
sammen og gaa lidt omkring —.
Det var leit, hun ikke rak op paa kirkegaarden
med de blomsterne. Men hun kunde jo sende pen
gerne md og be nogen besørge det — Dagmar for
eksempel. To kroner havde hun bestemt til det.
— Aa, hvor de støvlene var sjofle. Uf Sixten,
som lagde saa merke til damers klær —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
