Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Kristiania. Tænk saa at gaa hjemme hos dem i
Storsand mellem alle barna, læse lekser med de
smaa, spille med Margrete og hjælpe til med alt
muligt — stakkars Uni, hvor frygtelig det maatte
være — «hjemme» blev pludselig saa graat og fattigt
for Birgit. —
«Er det første gang, frøkenen er i Kristiania?»
Birgit blev høirød over at han pludselig vendte
sig til hende. Nei, hun havde været der engang som
liden —.
«Og hvad synes frøkenen om byen?»
«Tænk jeg tror, Birgit synes bedst om landet,
jeg — hun er saa begeistret for Bygdø saa. Jeg
kunde næsten ikke faa hende med mig; hun gik og
sværmet i naturen og plukket jordbær.» — Det var
den røde flek paa Birgits mave, der generte Uni
lidt. — «Det var derfor, jeg kom saa sent —.»
Birgit stirret. Saa lo Uni høit:
«Ja, du sladrer ikke, Bildit!»
Tænk. et stevnemøde —
«Jamen ved De hvad, saa skal rigtig Deres kusine
faa jordbær, ikke sandt, frøken Iversen, De vil nok ha
jordbær —.»
«—«— Kan De se, hvor meget snillere jeg er, end
Deres kusine, frøken Iversen,» sagde Sixten, da de
havde fundet sig plads, og han havde bestilt. «Hun
er blit saa slem nede i Storsand saa — synes De
ikke, hun er rigtig styg mod mig? — Men hun har
naturligvis blit saa fetert dernede og faaet en masse
nye tilbedere —.»
«Sixten, Sixten, fordærv ikke barnet med saan
letsindig snak — hun gaar til presten —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
