Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
maanedens slut fik penge bare til lidt af alt det hun
trængte — lagde hun sig pludselig md til ham, med
hodet paa hans skulder og haanden i hans:
«Jeg er saa lei af mig, Kristian!»
«Kjære — hvad er det med pusungen min?»
«Aa — altid saa gaar vi to og smaatrætter —.»
«Jamen Uni — hvem er det som begynder? —
Men du er nervøs, stakkar,» sagde han hurtig, for
at slette ud det første, «—«— stakkar, du slider dig ud;
paa kontoret dit til fire, og saa gaar du og synger
og læser med fru Thomsen og lever daarlig og har
pengesorger og er træt og blir irritert for ingen ting —.»
Uni sukket.
«Jamen Kristian — neimen nu snakker vi ikke
mere om det; nu blir du med op til mig, og saa
laver jeg te til os og vi spiser aften og har det
hyggeligt —.»
«Jeg skulde jo egentlig ha arbeidet iaften da —.»
«Det siger du altid —,» sagde Uni bedsk.
«Jamen søte ven min — du ved da nok, hvem
som jeg arbeider for —.»
«Aaja — du slider og du stræver — for frem
tiden, forat vi kan bli gift engang — og naar jeg
trænger til dig nu, nu, fordi jeg er saa træt og saa
bedrøvet, at jeg næsten er syg, saa har du aldrig tid —.
Lad nu være i aften da!»
«Ja. Du kan skjønne, der er ikke noget, jeg
hellere vil.»
De gik nedover mod byen igjen.
«Kjære, var det ikke Birgit?»
Der gik et par forbi dem.
« Hvad er det for en kadet, hun gaarog sværmer med?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
