Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
«Du kan vel skjønne, jeg ved saapas. — Saant
føler jeg mig virkelig hævet over —.»
«Jamen hvis jeg følte mig hævet over det, var
jeg en pøbel —.»
De var kommet til trikken.
«Ja godnat da, Kristian, og tak for iaften.»
«Aanei Uni —.»
«Alvorlig talt, tror du egentlig, jeg er oplagt til
at sidde hjemme og spise aftens med dig, naar jeg
ved, du sidder og tænker slig?»
«Nei, jeg mente, vi skulde spise ude —.»
«Tror du ikke folk kunde snakke om det og?»
«Ved du hvad, vi er da forlovet.»
«Jeg er ikke klædt til det heller —.»
«Aa Gud, Uni, du gaar og forkjøler dig — blir
syg for mig kanske — jeg er ræd for dig —.»
«Jeg er buden bort og forresten — til te hos
frøken Giæver — jeg havde ikke tænkt at gaa rigtig
nok —.»
«Uni —.»
«Nei slip da, Kristian — godnat da.»
Trikken begyndte at gaa. — Uni havde lidt
samvittighedsnag, da hun saa paa Kristian, som stod
igjen paa fortauget. Han saa svært lei ud.
Hun saa ikke glad ud, Uni heller, da hun udpaa
natten gik og ryddet op paa sit værelse.
Uf igrunden, saanne dame-hybel-teer! Røde
lampeskjermer og cigaretrøg, tyk som havrevelling,
og vrøvl — de havde snakket om den fri kjærlighed,
saa der havde ikke været ørenslyd at faa. — Kristian
taalte ikke lampeskjermer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
