Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Men du Charlotte
Nu jeg og Kristian. Jeg har jo aldrig elsket
andre end ham. Nok lidt en og anden — ja, saan
som du siger om de andre. Men det er jo ikke
kjærlighed — vel?»
«Nei.»
«Jamen nu har jeg altsaa kjærlighed — til over
flod. Alligevel var jeg lykkeligere, — eller jeg havde
ikke tid til at gaa og være mismodig — naar jeg
var optat med de andre — spændt paa, hvordan det
skulde gaa. Og saa da jeg traf Kristian, saa skjønte
jeg straks, at det andet, de andre, det var ikkenogei.
Jeg var lykkelig, rent svimlende. Og jeg blev bare
mere og mere lykkelig, saa jeg blev rent ræd næsten,
for — — ja at jeg skulde fare til himmels med en
gang ien gloende automobil. I begyndelsen, mens
vi var hemmelig forlovet.
Og da vi saa gjorde det offentlig, da de alle
sammen gik og gratulerte, og jeg fik presenter af
tanterne, og de snakket om huset og fremtiden og sligt.
Men jeg er da ikke noget daarligt eller letsindigt
menneske — —.
Og de andre vidste det jo forresten ogsaa før,
gik og ærtet os med hinanden.»
«Kanske du ikke vidste det saa sikkert.»
I mars er det, at den rigtige vaar er i Kri
stiania.
Midt paa dagen tiner og drypper det; husvæg
gene blir sortflammet af det sodede vand, som siler
nedover, og menneskene springer og hopper i sølen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
