Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Egentlig syntes hun, stykket var noget forfær
deligt vrøvl. Men da Ebert selv tydelig syntes, det
var et ganske merkeligt arbeide, og han roste hendes
aandfulde opfatning af rollen, og da fru Thomsen
syntes, den var storartet, saa gik Uni med paa, at
«Clara Borg» var deilig.
Det var en lidt beklemmende følelse, at hun nu
havde sagt kontoret farvel. Hun skulde leve af det,
hun havde lagt sig op — til udstyr — og til høsten
maatte hun jo faa engagement.
Uni mødte til prøverne.
Hun gik og sagde til sig selv — nu var det altsaa
alvor, nu begyndte det, hun havde drømt om bestandig.
Vist var det morsomt At hun nu havde været
bagom scenen, seet kulisserne paa bagsiden, teater
salonen tom og mørk om formiddagen, skuespillerne
prøvende i hverdagsdragter.
Men det var netop det, hun ikke rigtig kunde
faa følelsen af, at hun hørte til der. Hun havde
hele tiden den samme fornemmelse, som overfor Ebert
hun var udenfor.
Og saa det: Hun var vant til kontoret. Det
faste, regelbundne arbeide. Saa og saa mange timer
paa dagen — svært mange timer — de hørte ikke
hende til ; men saa var den tid forsørget, hun behøvet
ikke uleilige sig med, hvad hun skulde gjøre da. Nu
var der faktisk lange stunder af dagen, som hun ikke
rigtig vidste, hvad hun skulde gjøre med. Hun var
selv svært overrasket ved det — men det var ikke
mulig at faa «Clara Borg» tøiet ud til at fylde 16 timer
hvert døgn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
