Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
ikke, der er noksaa mange af os, der er slige —
nutildags?»
Fru Hedels havde dækket bordet med lys og
blomster, vin og frugt, da de kom hjem.
Uni sad og husket, hvor hun havde været for
tryllet i begyndelsen, over saanne aftener hos Hedels!
Hvor sorgløst og muntert de kunde le sammen, moren
og døtrene. — Hvordan var de igrunden, de andre?
Charlotte skaalte rundt. Nu lo hun og smilte
— op til sin mor, der kom hen og strøg hende over
den hvide, brede pande.
«Min kjække, gode lille pige!»
Uni stod og manøvrerte med haandspeilet —
beundret sig selv fra alle sider. Hun var fuldstændig
henrykt over den nye hat og hele dragten. Den
gjorde bleg, det var sandt, men Gud alligevel, — om
hun nogensinde havde havt noget saa klædeligt.
Skræddersyet og mellemblaa. Hatten, blaagrønt
og blaat og grønt, sad og vippet høit paa hendes
lyse haarpur, høit over det blege, regelmæssige ansigt
— med en krans af roser i alverdens lilla farvetoner
under bræmmen.
Pokker, at ikke Kristian kunde komme —
Omsider! Det banket.
«Naa?» sagde Uni forventningsfuldt.
«Gratulerer!»
«Kan du ikke si da, at jeg har aldrig været saa
nydelig i mit liv?»
«Du ved, jeg er imponeret af din deilighed altid.»
«Det er opmuntrende!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
