Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
hænderne, det sky blik til speilet, flugten ud — hun
følte, hvor hun gjorde det yndigt, uendelig meget
finere end ~nogen gang paa prøverne — hvor hun
kunde det nu —.
Men da det saa var forbi, og da Kristian kom
efterat forestillingen var slut —. Han sagde ikke et
ord om det, men hun merket paa ham, nei, han var
ikke glad.
Hun læste aviserne næste morgen, til hun kunde
udenad, hvad der stod om hende. Det var herligt
altsammen. En oplevelse, kaldte en hendes spil. Og
hun pyntet sig og gik i byen for at træffe bekjendte
og nyde triumfen. Men inderst inde gruet hun bare
for at træffe Kristian.
Hun gik og samlet op til et forsvar mod det
angreb, der ventet hende. Nei, Kristian skulde ikke
faa lov at ødelægge dette for hende!
Om middagen gik hun op og mødte ham ved
fabriken.
Han ønsket tillykke igjen — snakket om successen.
Og Uni gik nervøs og ventet bare paa at faa gjort
op, speidet i hvert ord, han sagde, efter anledningen.
«Hvad tror dere dernede da — tror dere, det
kommer til at gaa længe ?»
«Du kan skjønne det — saan en glimrende
kritik. Jeg haaber da, det skal gaa det meste af
sæsonen. Saa skal vi jo paa turné, ved du —.»
«Jeg kan godt forståa, du er glad i den rollen,»
sagde Kristian. «Men den dragten i sidste akt —
kunde du ikke faaet lov til at forandre den lidt?»
«Umulig — kjære, replikerne da!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
