Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
«Dere forandrer da noksaa meget paa replikerne
ofte — det har du da før sagt mig.>
«Jeg brød mig ikke om det forresten. Saan
som jeg tog rollen, vidste jeg, jeg vilde klare det.
Det synes jeg, jeg har gjort og.»
«Det har du. Du greiet det storartet. Allige
vel —. Bare den maaden, de sagde det paa idag
paa kontoret, hvor fortryllende Deres forlovede er —.»
«Er du gal? Det er da for latterligt — skal
jeg rette mit spil efter, hvad de siger paa kontoret
hos dig?»
«Du ved godt, hvad jeg mener. Hvis du vidste,
hvadfor øine etpar hundrede mandfolk saa paa dig
med igaaraftes — og vil se paa dig med hver aften
i det stykket —.»
«Jeg er ligeglad med — mandfolk!»
«Jeg er ogsaa mandfolk,» sagde Kristian lavt.
«Skammer du dig ikke -—.»
«Aajo kanske. Det hjæiper bare ikke, om man
skammer sig. Det forandrer ikke sagen.»
«Nu synes jeg, du bruger stygge vaaben, Kristian.»
«Vaaben?» Kristian saa hvast paa hende.
De var kommet op til Vestre Akers kirke, gik
alene op og ned der i veien.
«Du kan ikke negte, Kristian, du vilde hellere,
det skulde gaaet mindre godt igaar.»
«Tror du det, du siger der?»
Uni svarte ikke.
«Jeg var glad igaar. Mere og mere, som jeg saa
dig spille. Jeg var glad for din skyld; at du vandt.
Helt til sidste akt. Da vilde jeg ønsket, mens jeg
saa paa de ansigterne, som stod der sammen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
