Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
hvor taknemlig jeg er. — Ja du ved, hvad far var for
mig; du har jo ogsaa kjendt ham, og dere var glad
i hinanden. Du tænker paa mig i denne tid, det ved
jeg nok og er glad for. Dine blomster kom, netop
som jeg skulde reise, saa jeg kunde heldigvis faa dem
med ; jeg lægger dem i kisten fra dig. Tak for dem
ogsaa, kjære Uni.
Men jeg tror, det er bedst, vi ikke træffes, naar
jeg kommer tilbage. Jeg vilde forfærdelig gjerne, kan
du nok forståa, men det er bedst alligevel, at vi ikke
gjør det, tror jeg. Naar det ikke kan forandres
alligevel. Ja Uni, jeg ved, du er min ven, og jeg
vil altid bli ved at være glad i dig; men naar det nu
engang maa være saan.
Jeg sidder og skriver dette til dig i kupeen. Jeg
reiser hjem til begravelsen nu. Far døde af slag,
ganske pludselig. Kanske det er det bedste for dem
selv, at slippe sygdom og lidelse, men det er frygte
ligt, naar det kommer saa ganske uforberedt. Han
var jo noksaa ung ogsaa, forholdsvis.
Farvel, kjære Uni, jeg er saa træt, at jeg orker
ikke skrive længer. Endnu engang tak for altsammen;
du maa tro, jeg er dig taknemlig for hvert eneste ord.
Tusen hilsener fra din hengivne ven
Kristian Hjelde.»
IV.
Uni, Birgit og Titti havde været hos tante
Bendikte en aften. Hun var flyttet op til Vinderen
nu. Da de gik ned til trikken, var det blit yrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
