Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
«Majorstuen — alle ’raussteigen — » ropte en
gammel, tyk tysker.
Titti kniste. Uni satte iat le, —en høi, uop
dragen og affektert latter, saa de to andre hysset
paa hende. Men Uni blev ved at le, sendte den ene
bølge af høilydt teaterlatter efter den anden ud i
snefoget, mens de gik bortover fortauget.
«Uni da,» sagde Birgit — «folk maa tro, du er
fuld —.»
Tre herrer med ski, som havde været i til
hængervognen, gik forbi dem. De hilste — først den
bagerste, saa de andre.
«Men gid —,» sagde Titti — «det var jo Kri
stian jo.»
Uni nikket. Hun var blit stille
Hun laa om natten og kunde ikke sove.
Det var kritiken: «Frøken Hirschs spinkle og nyde
lige operettetalent svigtet i Ragnas rolle —,» det var
omtrent den peneste. «Uni Hirsch slukkede i sidste
akt den skrøbelige, dramatiske gnist i teatertaarer.»
«Den sorrigfulde, samfundsanklagende Magdalene for
svandt graat i graat mellem frøken Hirschs hænder.»
Det var det samme, hun havde hørt bestandig,
ialfald i de to sidste sæsonerne — nydelig, spinkel,
graat i graat — summa übetydelig,
talentløs. Fjollede operetteroller og farceroller og
lidt ros, saan et naadigt klap — ordentlige roller en
sjelden gang, og saa kritiken: slaar ikke til, gjør
ingenting ud af det. Og hun var begyndt at spørge
sig selv, havde de ret?
Hun havde paa en prik vidst, hvordan hun vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
