Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
at ta sig frem i livet, det, hun endelig vilde i kast
med — og led ved, at han ikke kunde gjøre mere
for hende?
Kristian — mon han havde trodd, hun var fuid ?
Hun spillet ikke i den tid, og hun var nærmest
glad for det. Egentlig havde hun forresten været
selvskreven til den rollen, Clara Lund havde faaet.
De begyndte at gi Clara Lund hendes roller. En
af kritikerne havde ogsaa sagt, hun burde havt den.
Hun skulde paa en slags dansemoro den aften,
hun stod af trikken oppe ved Kirkeveien. Men hun
var saa inderlig uoplagt til at være sammen med
kunstnere iaften, uoplagt til at danse, uoplagt til
alting. Det var svært tidlig, hun var ude ogsaa.
Frysende stod hun og saa udover de hvide
jorder — op mod de gnistrende lys i aasen, hvor
Holmenkollen laa og tindret med sine buelamper.
Langsomt gik hun lidt opover Sørkedalsveien. Hun
vilde ikke engang tilstaa for sig selv, at hun tænkte
paa en mulighed for at møde Kristian. Selvfølgelig
var han gaaet fra fabriken for lang tid siden.
Der var mørkt og slukket. Uni blev staaende
udenfor porten. Hvor længe det var, siden hun
pleiet staa her og vente paa ham. —
Hun gik frem til veien igjen. Der kom nogen
unge gutter nedover, skraalende og støiende. Saa
snudde hun og gik tilbage. De gjorde mine til at
følge efter hende, ropte til hende —. Porten stod
aaben md til fabrikgaarden, og hun gik indenfor.
Det lyste paa materialforvalterens kontor. Døren
stod aaben — der var Kristian; han stod og snakket
7 — Undset : Den lykkelige alder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
