Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Uni smilte taknemlig. Hun var ræd for, at hun
skulde været rent farveløs i lilla batist — rødøiet
var hun naturligvis ogsaa.
De satte sig, og Uni listet sin haand md i hans.
«Du og — du er blit saa mandig, Kristian.»
Han smilte lidt trist.
«Vi er vel blit mere voksne da — begge to.»
Uni blev pludselig alvorlig:
«Lad os ikke snakke mere om det.»
«Nei Kristian, ikke champagne — er du gal
gut —.»
«Vist vil vi ha champagne —. Du, som sagde, du
elsket champagne — naar du var klædt til det.»
Uni tog sine lange, hvide hansker fra ham og
glattet dem.
«Jaja — det er forhaabentlig sidste gang, vi
forlover os ogsaa —.»
Forestillingen var slut paa Nationalteatret. Folk
strømmet md i kafeen. Luften begyndte at bli tyk
af røg. Uni hilste nu og da — hun saa ansigterne
glide forbi som i en taage.
«Vil du gi mig igjen ringen min, Uni?»
Hun nikket.
«Og du spørger mig ikke om nogenting, Kristian?»
Han rystet paa hodet og han løftet sine alvorlige
øine paa hende:
«Du er kommet tilbage til mig af dig selv —.
Desuden — naar jeg ikke kan leve uden dig —.»
«Kristian,» hvisket Uni heftig — «naar vi blir
alene. — Du skal faa igjen ringen din. Og saa fal
der jeg paa knæ og kysser haanden din —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
