Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Kristian lo — mens hans læber sitret, og han
kneb øinene sammen et øieblik:
«Nei fan — du er saa god, du ikke gjør scener —
De gik langsomt arm i arm, opover mod Unis
hus i Pilestrædet. Hun hang paa hans arm og gled
— nysneen var traakket sammen til et væmmelig knud
ret, glat føre, og saa pisket en sur sno smaa, haarde
snekorn ind i deres ansigter.
«Gaa med op,» bad Uni i gadedøren — saa
skal du faa ringen din.»
Der var koldt oppe paa Unis værelse — det
var brændt ud i ovnen.
Lygteskinnet gnistret grønt i de tilfrosne ruder.
— Uni gik rundt i sin lange, lyse aftenkaabe og
ledte efter fyrstikker — saa var der ikke parafin paa
lampen, og hun tændte pianolysene. Hun tog frem
druer og vin, puttet en cigaret i munden paa ham
og teendte.
«Nei Uni du — jeg vil ikke ha mere vin iaften
ved du, hvad klokken er?»
«Blaas i klokken —.» Uni stod og rodet i den
øverste kommodeskuffen. Kristian gik bort til hende
og lagde armen om hende. Der slog en sødlig lugt
op af skuffen — af parfume, hansker og gammel
pynt.
«Her —.»
Uni ståk ringen ind paa hans finger.
«Skaal, Kristian!»
Hun krøb helt sammen, tungt og tæt ind til ham
i sofahjørnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
