Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Uni vilde saa gjerne tat hende md til sig, sagt
noget, men Gud, hvad? Trøstet hende, ægget hende
— pyt Birgit, han er ikke noget at skrike for, pyt,
du er ung, der er nok, hvor han kom fra, du har
hele livet for dig, og du er god som guld, fortjener
alverdens lykke. — Det er ikke sandt, — det hjælper
ingenting, at du er god — det er værst for dig selv
det, lille Birgit —.
Hun kunde kysset Birgit, slaaet armene om hende.
— Men der var en skyhed indeni hende, hun ikke
kunde komme over, og hun blev staaende og klappe
Birgit paa haaret:
«Bildit — aa Bildit —.»
«Jeg skal sige dig, jeg har skjønt det længe. —
Helt siden han tog høiskolen og saa ikke vilde gjøre
det offentlig. Endda saa haabet jeg — at han vilde
da ikke gjøre det forbi med mig —.
— Jeg tænkte det inderst inde bestandig — du
faar ham aldrig — jeg saa det jo selv, jeg var ikke
noget for Haakon, jeg . Og hun er saa nyde
lig, hun. Ragnhild Hevne, den pene, du ved —de
har det huset paa høiden der i Heftyes gade —.»
«Aa saa naa —.»
«Nei Uni, du rnaa ikke si det saadan. Haakon
er sandelig ikke slig, at han sælger sig. Hun er saa
pen — og saa kommer de en masse steder, hvor jeg
ikke kommer, og der fløi hun efter ham bestandig,
har jeg hørt —.
Kanske jeg skulde sagt det til ham i førstningen
— men jeg turde ikke. Aa, jeg anstrengte mig saa,
for at han skulde bli glad i mig igjen, — jeg skjønte
hele tiden, det kunde ikke hjælpe, og endda gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
