Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
«Aa Uni — tænk om jeg nu ikke havde faaet
denne posten — saa kunde jeg reist hjem til mama
og papa lidt. Jeg længes hjem saa forfærdelig —
saa forfærdelig længes jeg efter mama. Efter dem
alle, men mest mama. Tænk og jeg, som var saa
glad for denne gode posten — jeg tænkte, jeg skulde
faa lagt op lidt til udstyr —.»
Uni tog resolut paa sig.
— Da hun endelig kom hjem, styrtet Kristian
ud i entreen, aldeles opskræmt.
Uni sad i kaabe og hat og fortake ham det
hele. Der var en besynderlig trøst i at fortælle
Kristian det.
Kristian var oprørt.
«For en mageløs pøbel. Gaa der hemmelig for
lovet med hende aar ud, aar md — og han har fløiet
gadelangs med denne nye damen sin hver gudskabende
formiddag i halvandet aar, naar Birgit stakkar sad og
sled paa kontoret sit. Saan en klokkeryngel —.»
De skulde spise. Uni blev kvalm bare ved
lugten af rækerne.
«Men Uni — det er jo ikke mere end en uge
siden, da var det det bedste, du vidste. Men Uni,
du kan da begribe, du maa spise noget — dette her
er da rent forgalt —.»
Uni sad ved toiletbordet og tog ned sit håar.
Du store Gud, som hun saa ud — spids i ansigtet
som en heks, gul og skjoldet —.
* Sommetider, naar hun rigtig for alvor kom til
at tænke paa det, blev hun rent vanvittig af rædsel.
Saa hun næsten kunde ønske, hun maatte dø forin
den, bare for at slippe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
