Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
kinderne — de var ganske kolde, naar de kom rin
dende ned paa halsen ved øret.
Da hun vaagnet var det mørkt i soveværelset og
lampen tændt i spisestuen.
«Kristian!»
«Naa —du har sovet ordentlig, du. Skal jeg
tænde inde hos dig — hvordan staar det til? Vil du
ha middagen din, saa skal jeg kalde paa frøkenen —.»
Det saa næsten festligt ud, da lampen var tændt
paa kommoden og lyste paa alle blomsterne.
«Nei for en deilig rose — er det du, som har
havt den med?»
Kristian kysset hende. Han satte sig paa senge
kanten :
«Nei men du maa da vel være sulten?»
«Jeg vil vente lidt, tak. — Skal du paa kontoret
igjen?»
«Jeg maa nok det, desværre.
«Du — imorgen, naar jeg faar komme op —
er det ikke deilig at det er søndag, saa du er
hjemme — du maa vist gaa og leie mig; jeg tror, jeg
har glemt at gaa næsten.»
«Gudskelov, jeg har dig saa langt.»
«Jeg er næsten ikke noget brun i ansigtet mere
— er jeg vel? Gud, hvor jeg glæder mig til at bli
nydelig igjen.»
Kristian klappet hende.
«Hvor jeg elsker dig du — Uni.»
«Stakkars gut — du glæder dig vel til at faa
mig op — du faar vist ikke videre godt stel heller,
mens jeg ligger her —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
