Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
natten var gaaet, og hun ryddet op og luftet, gik hun
og forsikret sig selv, at folk var meget hyggeligere
og sødere, end hun pleiet mene. Og hun selv var
bare en sær, egen og fordringsfuld person, som ikke
havde noget med at gaa og føle sig fin paa det.
Men dagen efter kom der en pakke fra Bergen.
I den laa der etpar lysebrune, klare silkestrømper og
Per Dyrssens visitkort.
Hun sad og følte sig fremmet og forsagt oppe
hos Dyrssens en søndag formiddag.
Der var solskin, som brød i vinglas og karafler
og Skinnet gjennem skjære blomsterblade allevegne.
Blegblaa røgskyer drev i lyset, stribet sig forbi de
nye, tunge og stilfulde møbler.
Der var fuldt i stuen af folk, som var paa visit.
Edele kjendte nogen af ansigterne; hun havde seet
Dyrssen hilse paa dem paa gaden. Der var bare to
damer foruden hende, to fruer, som var der med
sine mænd.
Karen Dyrssen kom bort og satte sig ved siden
af hende. Det var en liden, spinkel dame med store,
brune øine.
«Nei De faar ikke gaa endda, frøken Hammer.
Vi vilde saa gjerne, De skulde bli her til middag —.»
Dyrssen og hans kone kom ind — de havde
fulgt de sidste visitter ud.
«Ja Edele,» — Dyrssen satte sig overfor hende.
«Sig mig saa, synes De, jeg gjør en latterlig figur
som ægtemand. De har naturligvis siddet her og
kritiseret mig ganske stille —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
