Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Edele smilte lidt sky. «Naturen» — det var af
de ord, hun generte sig lidt for at bruge.
«Vil De se mit herbarium ?» sagde Tom.
De satte sig inde i Dyrssens værelse, hun og
gutten.
«Jeg gad aldrig presse dem, jeg,» sagde Edele.
«Jeg tegnet dem litegran.»
«Det gjør jeg og,» sagde Tom ivrig. «Far tror,
jeg kan bli flink til at tegne.»
Edele sad med mapperne i fanget. Hvor disse
stuerne passet til Dyrssen. Der var gamle sortlakerte
møbler i dagligstuen, med forgyldte muslingskal og
mørkerødt damasktræk — hun kunde huske, han
havde fortalt hende om sit hjem ; det havde været
noget lignende. Og herinde, de store bordene med
papirer og bøger og reolerne langs væggene, som hun
kjendte fra hans ungkarsstuer — det fredelige, til
forladelige arbeidspræg havde altid hygget om hende
med en stemning fra hendes fars studérværelse, hvor
hun sad om søndagsmorgenerne i rent, hvidt forklæde
og læste historiske verker før forældrene kom ind til
frokost.
«Er De lærerinde De,» spurgte Tom lidt mistroisk.
«Nei?»
«Jo for De ved da greie paa saa meget.»
Edele rystet paa hodet. Hun var lidt forlegen
ved det selv, at hun vidste saa meget, og hun pleiet
forsigtig at skjule det. I begyndelsen, efter morens
død, da hun kom ud paa egen haand mellem folk,
havde hun sommetider snakket om sligt. Saa merket
hun, at folk syntes, hun var vigtig — og underlig og
gammel og kjedelig —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
