Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Jeg liker ikke det der kafelivet mere. Mine venner
er vist rent ængstelige for mig — jeg sidder hjemme
og læser om aftenerne, bare fordi jeg ikke gidder gaa
ud med dem. Mange gange tænker jeg paa, hvor
hyggelig det skulde været, om jeg turde gaa bort
og hilse paa Dem og sidde en stund hos Dem —.»
«Jamen kom da,» sagde Edele glad.
«Er det sandt, jeg faar lov — ? Ja for jeg
kommer nemlig da.»
Han hjalp hende skierne paa, da de kom ud —
laa bøiet ned og lænet sig et øieblik ind mod hende.
Edele bøiet sig over ham og følte en svag forundring
over, at hun likte, han rørte ved hende.
Denne høst havde hun været endda mere alene
end ellers. Hun orket ikke folkene hos frøken Hansen,
og var plaget af, at hun saa umulig kunde like dem.
— Hos Dyrssens var hun nok ofte; hun var blit
svært glad i fru Dyrssen og i Tom, men alligevel —.
Hun merket, at de saa gjerne vilde ta sig lidt af
hende, og hun var taknemlig for det, uden bagtanke,
men hun blev ræd for at ta mod formeget.
Karen gik ved siden af hende. Hun var nervøs
for at Tom skulde gjøre fiasko, lo hun. Der var ikke
større anledning til skisport i Bergen. Aagaard for
søgte flere gange forgjæves at komme til at gaa
med dem.
Det var deiligt at se skogen snetung igjen —
blødt, hvid og graa mod en falmende blegblaa himmel.
Det havde rimet dygtig, før sneen faldt tung og vaad
og klistret sig ind i baren; alting var sølvgraat og
hvidt. Og velsignet deilig at høre skierne gli
under sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
