Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
naturligvis — jeg moret mig, saa godt jeg kunde og
saan. Men naar jeg tænkte paa det, saa kunde jeg
bli saa trist ofte. Nu synes jeg med en gang, det
er saa deiligt at leve.»
Edele seg nedover mellem rimet birkekrat, saa
fnuggene drysset koldt nedover hendes hals. Hun
stod lidt i skogkanten og saa udover myren. Saa
tegnet hun med skistaven et A i sneen.
Aagaard snudde og kom bort til hende. Han
skrev et E udenom og smilte.
Han tog om hende — fik hendes ansigt vendt
opover og kysset det. Edele lod sig kysse med luk
kede øine og lukket mund. Men da hans ansigt
igjen kom nær hendes, aabnet hun læberne og dråk
graadig i sig livsvarmen fra det andet unge menneske
barn, og hun lagde sig fast og resolut ind til hans
slanke, haarde guttekrop.
«Hvad synes du om Aagaard?» spurgte Karen
Dyrssen sin mand, da de gik nedover.
«Hvordan mener du?
— Han er en ordentlig liden pøbelgut,» sagde
Dyrssen lidt efter. «Jeg vil da haabe, Edele har
bedre vet end til at forelske sig i ham.»
«Jeg tror nu forresten, hun har for fint instinkt
til ikke at merke det, hvis han er en pøbel, som du
siger.»
Dyrssen stanset lidt og ventet paa hende.
«Instinkt — det skal fan hjælpe, er først uhel
det ude.»
Hun var oppe paa Aagaards værelse for første
gang. Og hun havde roser med til ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
