Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
«Nei Alf — reis dig da —.»
«Edele,» han lagde armen om hende. «Vær
ikke sint paa mig. Du tror saa godt om menne
skene du. En anden en — jeg ved, hvordan vi
mandfolk er, jeg. De er nok ikke saanne engler,
som du tror.»
Edele viklet sig ud af hans arme
«Alf. Jeg har kjendt saa faa. Men jeg har
aldrig havt grund til ikke at tro godt. Nu skal ikke
du, som jeg er glad i . Tror du mig, Alf?
Jeg kommer aldrig til at lyve for dig, Alf!»
Han kysset hende:
«Jeg tror dig, Edele.»
Og hun prøvet ikke at se. Kysset, og vilde bort
fra det, hun smertelig ante. At han lettere vilde
tro hende, naar hun løi, end naar hun talte sandt.
«Er du sint paa mig endda?»
Aagaard var kommet op til hende dagen efter.
«Nei jeg er ikke sint.»
«Jasaa!» Han tog hendes ansigt mellem sine
hænder. «Er du ikke sint, du? — Ikke lidt furten
heller?»
«Nei. Men jeg er bedrøvet.»
«Jamen Edele, synes du, det er rart da? Det
er ikke noget morsomt for en mand, at alle skal
kunne si om ens forlovede — naa, det er hende,
som var saa meget sammen med den og den engang —.»
Edele bøiet hodet. Det var sandt, vidste hun.
Folk havde snakket om hende og Dyrssen. Hun
havde været uforsigtig — var blit siddende længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
