Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
paa kaféerne. Han demonstrerte tormeget, at han
var vant til at være ude.
I det hele var det ofte, at Edele ikke likte Alf.
Men hun elsket ham —.
Hun var buden til Dyrssens juleaften. Karen
kom selv op og bad hende. Edele sagde, hun skulde
reise til sin gifte søster —. Alf havde skrønet sammen
et brev til sine forældre, at han ikke kunde komme.
Saa var de sammen oppe hos hende hele tiden,
og de havde det deilig som aldrig før.
Nytaarsaften havde hun champagne, og juletræet
var tændt. Alf laa paa sofaen med hodet i hendes fang.
«Edele — hvorfor skal det være saa længe til
vi kan sidde sammen saan i vort eget hjem. Edele
— længes ikke du noget. Efter at jeg skal være din
mand og vi ikke behøver at gaa saan fra hinanden —.»
«Jo,» sagde hun inderlig.
Da reiste han sig op mod hende og drog hende
md til sig.
«Edele — vær snil mod mig! Jeg elsker dig
— saa vanvittig — jeg kan ikke længere —. Edele,
faar jeg bli hos dig —. Edele, du ved ikke, hvordan
jeg har det —.»
Han knuget hende, og han skalv —.
«Edele — skal jeg gaa hjem — ligge og tænke
paa dig — saa jeg ikke faar sove — saa jeg blir
rent fra mig selv — Edele —.»
Hun kunde ikke komme ud af hans arme, og
hun skalv selv —af angst, og af uvilje. Hun kjendte
ham jo ikke — var det saan !
«Alf — nei Alf — aa ikke gjør det —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
