Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Aa var det saan —. Hun var bare, bare ræd.
— Og hun bad for sig, liden, skjælvende, til han
slåp hende.
Hun gik bagefter og ryddet op, med iskolde,
rystende hænder.
Hun havde tænkt sig, det skulde komme engang
— at hun maatte bli hans helt ud. Hun vidste ikke,
om hun angret. Hun skammet sig næsten. Naar
hun elsket ham — var hun feig?
Hun havde ikke tænkt, det var saan. At det
skulde byde hende imod.
Hun var ræd, da hun traf ham igjen. Og da
han var ydmyg og angergiven, skammet hun sig.
Hun følte det næsten, som hun havde gjort noget
galt ved at nægte.
Det blev ved at spøge i hendes tanker. Til hun
næsten længtes — efter at vise ham, jo hun elsket
ham, uden forbehold. Aa men det maatte komme
fint og vakkert. Ikke som et overfald. Nu gik hun
bare og gruet for at bli skræmt igjen.
Saa traf Edele en aften Dyrssen paa gaden
Hun havde daarlig samvittighed — hun havde
ikke været der siden før jul. Og hun blev endda
mere forlegen, fordi han ikke spurgte om noget, bare
bad hende sige en dag, hun vilde komme ud til dem.
Nei, imorgen var hun optat. — Det blev til, at
hun gik med ham hjem. Aagaard var i familieselskab
den aften. Karen var ude med nogen folk fra Bergen
og kom først senere.
Da hun først var der, glemte hun alt andet,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
