Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
«Godt, jeg gaar. For bestandig, Edele.»
«Det er bra. Du forstaar, det er det, jeg vil.»
Hun blev siddende paa sengen og skalv i kaaben.
Hun rystet saa voldsomt, at hun engang krøb md
under teppet — musklerne smertet som i krampe.
Men det hjalp ingenting. Det blev lyst i værelset
— Edele laa og tænkte paa, hun skulde gaa paa
kontoret om tre timer. Hun merket endelig, hun var
dødstræt, slåp som en klud. Saa stod hun op og
tændte paa apparatet — vilde forsøge med kaffe.
Foran speilet blev hun staaende og saa paa sig
selv med et brutalt smil. Bustet paa haaret — i
krøllet skjørt og undertøi — hun saa ud som en
forranglet tøs med de svarte skygger under øinene —.
«Telefon til frøken Hammer —,» kom kontor
chefen og sagde. «Fort Dem, fort Dem, det er
smaaen —.»
Edele bed tænderne sammen. Det ogsaa — han
vilde tvinge hende til at høre paa sig — mellem alle
de fremmede —. Hvor hun intet kunde si. Nei.
Alf snakket nedi røret, mens hun talte med anstrengt
naturlig stemme:
«Nei. Jeg havde brev fra min søster idag. De
er friske nu igjen. Du jeg har travelt idag — farvel da.»
Hun ringte af.
— Og han havde nøkkel til hendes værelse —
forbandet ogsaa. Hun turde ikke gaa hjem. Hun
spiste i byen. — Lillys mand var ude og reiste —
hun vilde gaa did, faa ligge der inat.
Det var herligt med Lilly. Hun havde altid saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
