Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
troet, det maatte da bety noget, naar en mand graat.
— Alf graat jo regelmæssig et par gange om ugen.
— Og revolveren, faldt det hende md — hvad havde
han egentlig trukket den hidop for —. Han kunde jo
ikke vide, at hun ikke kom hjem mat. Lave komedie
ville han.
«Du Edele,» sagde Alf pludselig og smilte som
en flau liden gut. «—« — Jeg er saa gyselig sulten.»
Hun kom til at smile — næsten ømt. Herre
gud ja —.
«Jeg saa nok, der laa nogen eg — men jeg
syntes, det var flaut at ta dem.»
«Jeg skal koge dem til dig Alf — stakkar.»
Det gjorde saa godt, at faa stelle med noget.
Hun lavet kaffe og gjorde istand til ham.
«Og saa faar du gaa og spise ordentlig middag
efterpaa. Og saa skal du gaa hjem og sove ud —
lov mig det.»
Han furtet lidt, og Edele blev rørt. Han spiste
som en ulv. Stakkars unge — som havde siddet her
og spekuleret paa selvmord og ikke turdet ta af hendes
eg. Det havde vel ikke været stilfuldt at skyde sig
mellem eggeskallerne heller —.
Alf kom og satte sig ved hendes fødder og snakket
om, naar de blev gifte.
«Vi vil ikke ha barn, du — ikke paa mange,
mange aar. Jeg vilde bli saa skinsyg paa de ungerne
ogsaa. Jeg kan ikke dele dig med nogen, Edele!»
Hun sad og vidste, de kom aldrig til at bli gifte.
Hun ønsket det jo ikke engang længere. Gud ved i
det hele, hvad enden skulde bli! Hun vilde vel
ihvertfald ikke vaSre ræd for at dø —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
