Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Da hun saa en dag fik kort fra Dyrssen, om hun
og Aagaard vilde komme til aftens, gik hun op til
ham paa hans kontor. Han pleiet at sidde alene der
udover aftnerne og arbeide.
«Nei det var da morsomt — kommer dere bort
over iaften?»
«Desværre — vi kan nok ikke —.»
Hun satte sig i stolen, han skjøv frem — paa
den anden side af skrivebordet. Et øieblik stirret
hun ud af vinduet — det var vaarlys aften ude, tvers
over pladsens nøgne trækroner lyste husfagaderne
endda med et blegt efterskin af solen, mens himmelen
alt var begyndt at bli grøn af skumring. — Og her
mde brændte den elektriske lampe rolig og guldklart
mellem alle skrivebordets papirer.
Edele sad med hænderne i fanget. Hun havde
trodd, da hun gik hidned, at hun kunde si ham det
rent ud — han, som forstod alt. Men hun skjønte
det nu, det var umuligt. Nei, hun kunde ikke la
ham ane engang, hvordan nogen saa paa deres venskab.
Da bøiet han sig fremover bordet:
«Hvordan lever De saa da, Edele? Jeg synes,
De ser saa — .
Jeg fik det indtryk, at De havde et bestemt
ærende —,» sagde han lidt efter.
«Ja. De maa ikke synes, det er rart, jeg kommer
saa sjelden til dere. — De ved jo, De er min bedste
ven. Om jeg kommer sjeldnere nu —. De maa ikke
tro, det er fordi jeg ikke — at jeg ikke mener det
bestandig —.»
Han bøiet sig frem igjen for at ta hendes haand
— mødte hendes øine et sekund og stanset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
