Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
været venner saa længe — venner saan at jeg synes,
jeg har ret til det.»
Han stod et øieblik. Han saa at hun graat. Men
hun tog sig fort i det.
«Tak, Dyrssen. Tak. Jeg turde godt be Dem
hjælpe mig.»
«Selv tak.» Han trykket hendes haand haardt.
Hans store, muskelfaste haand kjendte hun endnu,
mens hun gik nedover trapperne.
Gudskelov, tænkte hun. Hun behøvet ikke at
gi ham op. Selv om hun aldrig skulde se ham, saa
havde hun ham endda.
«Her skal du se,» sagde Aagaard og rodet i
lommebogen.
Edele saa ud af vinduet. De sad paa et kon
ditori paa Drammensveien. Folk gik forbi ude i
solen, blanke og nye i vaarstasen.
Alf rakte hende et prospektkort, han havde faaet
fra en ven i Berlin. Med tysk tekst.
«Den er god du, hvad. Synes du ikke?»
«Nei,» sagde Edele kort.
«Aa jasaa naa — du er snerpet idag.»
Edele trak hansker paa. Gik hen foran et speil
og ordnet sit slør. — Da de kom ud paa gaden,
begyndte hun at gaa mod byen.
«Jeg trodde forresten, vi skulde gaa tur,» sagde han.
«Ja — som du vil.»
Edele gik og saa udover våndet, der blinket
hvidlig og muntert mellem villahavernes nøgne, knop
fulde trækroner. Spiræhækkene var lysegrønne, og
12 — Undset : Den lykkelige alder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
